Af Gummifugen · Dato 9. Maj 2026
Elastiske Fuger i Byggeri: MS-fuge vs. Silikonefuge
MS-polymer og silikone er blandt de mest anvendte elastiske fugemasser i moderne byggeri.
Materialerne anvendes ofte til lignende samlinger, men deres egenskaber er forskellige, og de er udviklet til forskellige typer belastning, underlag og eksponering. Valget af fugemasse har derfor betydning for både vedhæftning, bevægelsesoptagelse, tæthed og holdbarhed i konstruktionen.
Elastiske fuger anvendes blandt andet ved vinduer og døre, facadeelementer, vådrum, glaspartier og betonsamlinger. Selvom fugerne ofte fylder ganske lidt i selve konstruktionen, har de stor betydning for bygningens samlede tæthed og levetid.
Hvorfor materialevalget har betydning
Bygningsmaterialer arbejder konstant.
Beton udvider sig ved temperaturstigninger. Træ reagerer på fugt. Metal påvirkes af både kulde og varme.
Når forskellige materialer mødes, opstår der bevægelser og spændinger i samlingen mellem dem.
Den elastiske fuge skal kunne optage disse bevægelser uden at miste vedhæftning eller tæthed.
Hvis fugemassen ikke passer til belastningen eller underlaget, vil fugen over tid kunne revne, slippe eller miste sin elasticitet.
Det er derfor ikke kun et spørgsmål om at vælge en “god” fugemasse. Det handler om at vælge den rigtige løsning til den konkrete samling.
Silikonefuge
Silikone anvendes primært i samlinger med høj fugt- og vejrpåvirkning.
Materialet har høj UV-bestandighed, lav vandoptagelse og bevarer sin elasticitet over et bredt temperaturområde.
Det gør silikone særligt velegnet til fugning af badeværelse og vådrum med direkte eksponering for vand, damp og temperaturudsving.
Silikone anvendes typisk omkring sanitære installationer, i brusenicher, ved glaspartier og i udvendige facadefuger, hvor der stilles høje krav til vandtæthed og bestandighed mod vejrlig.
Materialet vedhæfter særligt godt på glatte overflader som glas, keramik og emalje. Til gengæld kan silikone ikke overmales og har begrænset vedhæftning på visse porøse underlag uden brug af primer.
Derfor anvendes det sjældent i synlige facadefuger, hvor fugen skal integreres visuelt i murværk eller overfladebehandles efterfølgende.
MS-fuge / hybridfugemasse
MS-polymer, også betegnet hybridfugemasse, anvendes i dag bredt i moderne byggeri. Materialet kombinerer høj elasticitet med stærk vedhæftning på både glatte og porøse underlag, samtidig med at fugemassen typisk kan overmales efter hærdning.
Det gør hybridfugemasser særligt velegnede i facadefuger og ved fugning omkring vinduer og døre, hvor både bevægelsesoptagelse og vedhæftning har stor betydning.
I modsætning til silikone har MS-polymer generelt bedre vedhæftning på beton, tegl og andre sugende underlag. Materialet anvendes derfor ofte i konstruktioner, hvor både bevægelsesoptagelse, vedhæftning og finish har betydning.
Hybridfugemasser har generelt god modstandsdygtighed mod vejrpåvirkning, men klassisk silikone vil i mange tilfælde have højere UV-stabilitet ved langvarig eksponering.
Vedhæftning og underlag
En væsentlig forskel mellem silikone og MS-polymer er materialernes vedhæftningsegenskaber.
Silikone fungerer bedst på glatte og ikke-sugende overflader, mens MS-polymer generelt har bedre vedhæftning på porøse materialer som beton og murværk.
Valget afhænger derfor ikke kun af fugens placering, men også af hvilke materialer samlingen udføres imod.
I konstruktioner med flere forskellige materialetyper anvendes MS-polymer ofte som en mere fleksibel løsning, fordi materialet kan vedhæfte på mange typer underlag uden omfattende primerbehandling.
Bevægelse og elasticitet
Både silikone og MS-polymer er udviklet til at optage bevægelser i konstruktionen.
Fugens funktion afhænger dog ikke kun af selve materialet, men også af dimensionering og korrekt udførelse.
I større betonkonstruktioner håndteres disse bevægelser ofte med dilatationsfuger i beton- og facadeelementer, hvor fugebredde og bevægelseskapacitet dimensioneres efter konstruktionens belastning.
En elastisk fuge skal kunne deformeres uden at skabe unødige spændinger i materialet.
Derfor har fugebredde, fugedybde og opbygning stor betydning for holdbarheden.
I de fleste elastiske fuger anvendes et bagstop i bunden af samlingen. Bagstoppet styrer fugedybden og sikrer, at fugemassen kun vedhæfter på samlingens sider.
Hvis fugemassen også hæfter i bunden af samlingen, opstår der tresidet vedhæftning. Det begrænser fugens bevægelsesmulighed og er en af de mest almindelige årsager til fugesvigt.
Holdbarhed og påvirkning
Levetiden for elastiske fuger afhænger af materialetype, eksponering og kvaliteten af udførelsen.
Silikone har generelt meget høj modstandsdygtighed over for UV-stråling og fugt, hvilket gør materialet særligt stabilt i vådrum og udvendige samlinger med høj vejrpåvirkning.
MS-polymer har til gengæld høj alsidighed og stærk vedhæftning på mange forskellige materialer.
Det gør materialet anvendeligt i store dele af moderne byggeri, særligt i facade- og konstruktionssamlinger.
Fælles for begge materialer er, at korrekt udførelse har stor betydning for den samlede levetid.
Forkert dimensionering, mangelfuld vedhæftning eller utilstrækkelig forbehandling vil ofte reducere fugens holdbarhed væsentligt og kan føre til behov for udskiftning af fugerne tidligere end forventet.
Hvad skal man vælge?
Der findes ikke én fugemasse, der er optimal til alle samlinger.
Silikone anvendes typisk, hvor der stilles høje krav til vandtæthed, UV-bestandighed og langvarig eksponering for fugt og vejrlig.
MS-polymer anvendes ofte, hvor vedhæftning, fleksibilitet og mulighed for overmaling er afgørende.
I mange byggerier anvendes begge materialer forskellige steder i konstruktionen afhængigt af samlingens funktion, belastning og underlag.
Elastiske fuger som del af klimaskærmen
Fuger omkring facadeelementer, vinduer og døre har direkte betydning for bygningens luft- og regntæthed.
Utætte eller nedbrudte fuger kan føre til vandindtrængning, varmetab og fugtophobning i konstruktionen.
Over tid kan det påvirke både indeklima, energieffektivitet og bygningens holdbarhed.
Elastiske fuger er derfor en væsentlig del af klimaskærmens samlede funktion, og korrekt materialevalg og udførelse har stor betydning for konstruktionens levetid.
Kilder og referencer
- DS/EN 15651 – Fugematerialer til facader og gangarealer
- SBi-anvisning 244 – Fuger i ydervægge
- Byggeskadefonden – Fuger og tætninger i klimaskærmen
- Teknisk dokumentation fra Ljungdahl A/S